Hvordan bruger man AI som forfatter?

Måske har du spurgt dig selv, hvordan man bruger AI som forfatter. Jeg vil fortælle, hvordan jeg bruger kunstig intelligens i mit forfatterskab, og for mit vedkommende er det altid chatGPT – uden nogen egentlig grund. Med teksten følger konkrete prompts, der forbedrer dit håndværk.

Jeg ved ikke med dig, men for mit vedkommende kan jeg efterhånden ikke modtage et nyhedsbrev, uden at afsenderen taler om AI/kunstig intelligens. Emnet fylder. Rigtig meget endda. Og så er det et emne, du ikke længere kan ignorere.

Det, du læser her, er ikke en diskussion for og imod AI. Og med undtagelse af eksempler er teksten ovenikøbet menneskeskabt og uden intelligent assistance, selvom jeg fint kunne have brugt det.

Det er vel temmelig indlysende, men alligevel: Hvilket som helst svar spejler spørgsmålet, du stillede. Et spørgsmål danner en kontekst, som svaret nødvendigvis må forholde sig til. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at tænke over dit sprog, når du kommunikerer med AI. Lad det være dit udgangspunkt, at AI skal have skåret spørgsmålet ud i pap. At AI ikke antager noget. Eller værre: At den antager noget forkert. Helt så simpelt er det næppe, men læs videre, og jeg tror, du vil forstå min pointe.

Hvis du endnu ikke har bedt om at få kritisk feedback på en tekst, undrer du dig måske over, at tilbagemeldinger altid er positive. Eller alternativt opfatter du det, du skriver, som virkelig fremragende. Det er det måske også, men alle tekster kan og bør underkastes kritisk feedback, hvis du vil noget med din tekst. Altså noget udover sædvanlig dagligdagskommunikation. Sagt på en anden måde: AI lader til at være forudbestemt til at være en god kammerat, når den skal give feedback. Lidt, som når en mor kritiserer en seks-årigs første spæde forsøg på at skrive bogstaver. Hvad kan du bruge det til? Intet, hvis du spørger mig. Du må booste din selvtillid et andet sted. Nu handler det om at skærpe dit håndværk.

a blue question mark on a pink background

Det er vigtigt, at du stiller præcise spørgsmål. At du nøje beskriver AI’s opgave. Det påvirker kvaliteten af det, du får tilbage.

Når du har en tekstbid, du vil have kritik af, kan du skrive: “Giv kritisk feedback på følgende tekst.” Det vil generere en gennemgang af din tekst, og der vil blive fokuseret på, hvad AI mener, du skal forbedre. Problemet er, at den skyder med spredehagl. Det er ikke specifikt nok.

For hvad er det, du vil have en kritisk tilbagemelding på? Din grammatik eller stavning? Længden på dine afsnit? Lixtallet? Din forståelse af genre? Der er ganske enkelt så mange muligheder, at feedbacken bliver unøjagtig. Du skal ikke læse her, at det er dårlig kritik. Det kan blot specificeres yderligere. Du skal til gengæld læse, at der er forskel på at bede AI om en mening om et tekststykke (AI giver dig sin ‘subjektive’ mening) og en tilbagemelding på håndværket i dit tekststykke (AI analyserer og baserer sit svar på et kendskab til at skrive tekster).

Jeg bad chatGPT give kritisk feedback på følgende tekst, som er skrevet så klichépræget som muligt, med en elendig miljøbeskrivelse og en forceret dramatik:

Det var en mørk og stormfuld aften. Peter sad i stolen med en pibe i hånden. Hans øjne gled over de sidste sider af romanen, han ikke havde kunnet lægge fra sig, så hans nattesøvn var ødelagt. Hvad han ikke vidste var, at en drabsmand kiggede ind ad de små bondegårdsvinduer.

Heldigvis fanger AI det ekstremt klichéprægede og fortæller mig, at de første syv ord er “(…) de mest slidte klichéer i litteraturen.” Jeg er enig. Til gengæld skriver den også, at ordene “(…) vækker associationer til spænding og fare.” Ikke enig. Enhver, der læser krimier, vil korse sig over sådan en start. Måske endda grine. Så her prøver AI at være flink over for mig.

Det minder mig om, at kunstig intelligens er bygget til at være sød over for mennesker. For så vidt jo en ganske god egenskab. Og det er givet, at dens svar er mere kritisk, end hvis jeg bad den “give forslag til denne tekst” eller lignende temmelig abstrakte prompt (kommando).

Jeg minder os begge om, at AI er mere anvendelig til at kritisere håndværk end at give sin mening. AI ved en masse om skriveteknik. Derfor skriver jeg “Giv kritisk feedback på samme tekst, men fokuser nu kun på mine verber.”

Herefter følger en lang gennemgang af de verber, der optræder i teksten. Alt for lang til at gengive her, men du kan jo selv prøve. Det vigtige er, at AI blandt andet skriver: “Være-verbet er statisk og passivt.” Det er almen kendt blandt tekstforfattere, at alle afledninger af ‘at være’ er statiske beskrivelser. Jeg mener: Der er bevægelse/dynamik/udvikling i, at kvinden sætter sig på sofaen, fremfor at at kvinden er på sofaen, når hendes hidsige ægtemand beder hende om øjeblikkeligt at forlade hans liv.

Man undgår ikke være-verbet i en roman, men ønsker du at starte et afsnit (måske på hele romanen) med at være passiv og statisk? Nej, tak. Derfor er det en god kritisk bemærkning fra AI. Her kan jeg faktisk ændre mit håndværk til noget med større gennemslagskraft. Måske raser stormen over engene eller den vælter et træ i baggården. Og apropos håndværk kritiserer AI mig også for at bruge en tung og dårlig konstruktion, der bremser læsningen, når jeg skriver havde kunnet lægge fra sig. Igen er jeg enig. Sproget bør forbedres.

Jeg går et skridt længere ved at bede chatGPT om at forholde sig til, at jeg faktisk er krimiforfatter. Hvordan skulle den ellers vide, at jeg har i sinde at skrive en god krimi? Jeg beder den også om at sammenligne min tekst med Sara Blædel, Søren Svejstrup og Jussi Adler-Olsen. Svaret er, at den forstår, at jeg ønsker at skrive mig ind i en undergenre, man kan kalde nordic noir. Den sammenligner dernæst min tekst med netop det og skriver blandt andet, at indledningen bør afspejle noget typisk skandinavisk. Men også, at min hovedperson er anonym, og at læseren ikke kan sympatisere med ham.

Her må man huske, at jeg har bedt chatGPT om at kigge på nogle få linjer og sammenholde dem med en hel krimitradition. Den forstår ikke umiddelbart, at jeg kun har fodret den med nogle få linjer, og sammenligner råt for usødet med flere hundrede sider lange romaner. Men igen: Så må man skærpe sit sprog, når man spørger. Jeg kunne i stedet skrive, at den skulle sammenligne mine linjer med åbningen i bøger skrevet af nævnte forfattere. Den analyse ville være anderledes præcis.

Her til slut vil jeg afsløre prompts, jeg har brugt flere gange til blandt andet at skrive Det Inderste Rum, som udkommer i sensommeren 2025. Først mine prompts, dernæst en forklaring.

  1. Led efter konjunktioner, du mener, jeg kan udelade.
  2. Led efter svage verber
  3. Led efter formuleringer, der er højtidelige
  4. Giv kritisk feedback ud fra princippet show, don’t tell.

Jeg har valgt disse fire, fordi de for mig giver meningen i en sammenhæng, hvor jeg kun præsenterer AI for få åbningslinjer. Det vil sige, at den ikke har mulighed for at etablere en større kontekst.

Først konjunktioner: Et temmelig kendt sprogligt trick, som jeg blandt har set omtalt hos svenske Skriva. Idéen er ikke at forvarsle læseren ved at bruge konjunktioner (bindeord). Man forvarsler, når man skriver Kniven ramte manden i hjertet, men … Når vi læser det sidste “men,” får vi straks en idé om, at det ikke var dødeligt. Det kan man ændre og trække spændingen. I nærværende eksempel foreslår AI at udelade “og” i første sætning (–> “Det var en mørk, stormfuld aften”). Og den foreslår at opdele den lange sætning, der ender med den ødelagte nattesøvn, ved at fjerne “så” (–> Hans øjne gled over de sidste sider af romanen, han ikke havde kunnet lægge fra sig. Hans nattesøvn var ødelagt.).

Om svage verber vil jeg atter nævne være-verbet, som optræder to gange. Teksten bliver stærkere med alternative, mere dynamiske verber. Og så udpeger chatGPT verbet “sad” og foreslår, at Peter i stedet laver en bevægelse. Måske synker han ned i stolen? Eller lader sig falde tilbage i stolen? Jeg er glad for ændringen. Det giver bevægelse i scenen, at læseren ikke blot ser Peter sidde i en stol.

De højtidelige formuleringer er en personlig kæphest. Jeg kan ikke fordrage, når mine tekster har tendens til at blive højtidelige eller lidt selvsmagende. Noget, jeg godt kan forfalde til i mine første udkast til en bog. Især omkring drabstidspunkter eller andre højintensive øjeblikke. Her må sproget endelig ikke blive oppustet! Jo mere følsom en tekstpassage er, jo mere skal sproget trække sig bagud og flade ud. Klart nok påpeger AI i eksemplet her, at de første ord bliver klicheprægede og grinagtigt højstemt. Den foreslår at vise læseren, hvad stormen gør ved miljøet. God idé. “Hvad han ikke vidste var …” kan den bestemt heller ikke lide, og det af gode grunde. Ordene lyder som taget fra et eventyr og hører ikke hjemme i en krimi.

Jeg har gemt det bedste til sidst, for chatGPT hjælper virkelig mit håndværk på vej her. Du kender sikkert show, don’t tell-princippet. Ellers find det her. Men her bliver feedbacken virkelig kritisk, og det på en konstruktiv måde. Allerede i første linje, skriver den, overfalder man læseren med “telling.” Ændr det til “showing” ved at vise, hvad regnen, stormen, blæsten gør ved miljøet. Hvordan vinden flår i træerne, og regnen får tagrenderne til at svømme over, så vandet plasker mod gårdspladsen. Måske farer Peter sammen, fordi en gren slår mod ruden? Ok, lidt klichepræget stadig, men ikke desto mindre er det mere engagerende for læseren.

Peter sad i stolen med en pibe. ChatGPT siger: “Du opremser stillestående fakta.” God, ærlig feedback, som du aldrig har hørt fra din mor. Læsere gider ikke stillestående fakta. Samme problem gælder øjnene, der glider hen over siderne, der har ødelagt hans nattesøvn. I stedet bør vi vise læseren, at Peter er ved at bukke under af træthed, men at han holder ud for at blive færdig. I stedet blinker han tungt og knuger siderne hårdt. Han kigger sågar på uret på skænken, der viser 03.45. AI konklusion er, at denne tekst fortrinsvis er telling og ikke showing. Derfor kan teksten i den grad optimeres, hvis jeg i stedet viser læseren, hvad der sker i det rum, hvor Peter sidder, og inden længe bliver angrebet af manden på den anden side af bondegårdsvinduerne.

Jeg har givet dig eksempler på prompts, du kan skrive til AI-maskiner. Hovedformålet har været – og er – at du skal kritisere dit håndværk. Bed kunstig intelligens bruge sin enorme analysekapacitet til at sammenligne dit håndværk med standarder inden for tekstforfatning.

Dette har været et kort eksempel på kun få linjer. Det sætter begrænsninger. AI kan så meget mere. Det demonstrerer jeg for dig i et andet indlæg, hvor jeg beder chatGPT analysere hele kapitler.

Vi lever i en omvæltningstid, når det kommer til at forfatte tekst. AI kan allerede skrive temmelig godt på egen hånd, altså uden synderlig meget input fra dig. På den ene side skræmmende, på den anden side fascinerende. Det, som den endnu mangler, er et menneskeligt blik på sprog. AI har analyseret et væld af tekster, og måske netop derfor bliver dens svar af og til standardiserede, neutrale og fortænkte.

Jeg håber, du kunne bruge disse inputs til at blive en bedre forfatter. Husk at følge mig på sociale medier: Instagram og Facebook.

Denne sider bruger cookies, hvilket du accepterer ved fortsat brug. Læs evt. mere i Privatlivspolitik i bunden af denne side.